Problemer med rejsekortet

Rejsekortet? Har du et alternativ?

Hvor er jeg ved at være træt af rejsekortet. Systemet er først lige trådt i kraft, men allerede nu er der det ene irritations moment efter det andet.

Jeg har lige haft en ”sag” kørende med dem. Jeg skal hjem fra København, som jeg skal de fleste dage. Jeg sidder altid med mit kort i hånden, så jeg VED at jeg husker at checke ud, så jeg ikke får lov at betale overpris.

Jeg kører kortet over check ud, maskinen siger bip, prisen står på skærmen – men næste dag står der på standeren da jeg skal checke ind igen – at der ikke er blevet locket ud ved sidste rejses afslutning. Jeg skynder mig ind på mit arbejde og tænder computeren, ganske rigtig står der at jeg har betalt 50 kroner for en enkelt tur hjem fra arbejde, da jeg ikke har checket ud. Jeg skriver til rejsekort.dk, jeg bliver guidet igennem 15 minutters udspørgen om alt muligt, det er ligefør jeg tror de også skal have mit skonummer at vide.  Efter et par uger får jeg en standart besked om at jeg har betalt for meget fordi jeg ikke har checket ud. Jeg føler mig totalt til grin over det svar, for det svarer overhoved ikke på mit spørgsmål.

Check-ud problemet

Efter yderligere et par uger får jeg så et noget mere personligt svar.  De siger at det ikke kan være rigtigt at jeg har checket ud, for der kan ikke stå en pris i displayet, hvis ikke maskinen har registreret min rejse. Men på trods af det vil de for en enkelt gangs skyld sætter de 19,50 kroner som er differencen ind på min konto. Jeg tror ikke på at de vil ryste op med pengene hvis de ikke ved at det er deres system der er noget i vejen med.

Det er et latterligt lille beløb at lave ballade for, det kan bare ikke være rigtigt at jeg er den eneste der har prøvet det. Hvis der er 100 af de mange tusinder af rejsende der oplever dette hver dag, så bliver det til en lille formue for DSBs slunkne pengekasse hver måned.

De burde også finde en måde at løse problemet på, hvis man fx har et månedskort i Københavns-området  men forvilder sig længere væk. I dag skulle jeg fx fra København til Glostrup. Jeg har de to første zoner på mit ny erhvervede månedskort. Så bliver jeg nødt til at vælge om jeg vil betale igen for de to zoner, eller jeg vil stå af på Hvidovre station og køre kortet igennem og vente på næste tog. Det kan da ikke være rigtigt at det ikke er muligt at samstemme et rejsekort og et månedskort.

Som pendler vil vi gerne snart have et produkt som virker. Det eneste der har virket stort set hver gang er klippekortet, og det kan vi kun købe et par måneder endnu. Men så har DSB da fået brugt nogle ekstra millioner, de har jo også så mange af dem i overskud.

Pippi

Skriv et svar